Velkommen til Folkelab
Folkelab er et makerspace på Køge Bibliotek. Her kan både unge og voksne udforske ny teknologi, håndværk og kreative projekter.
I Folkelab vil der være værkstedsdage og et stærkt frivillignetværk.
Der udvikles alverdens ideer, deles viden og arbejdes kreativt med projekter.
Der vil være pop-up workshops med alt fra perlepladekunst, smykker og papirmodeller til 3D print.
Vil du være med?
Har du lyst til at bidrage med dine idéer, lære noget nyt eller dele din viden?
Der er plads til både teknikentusiaster, kreative sjæle og nysgerrige begyndere!
Lige nu har vi ikke faste åbningstider, men åbner ofte Folkelab op.
Har du spørgsmål til udstyr eller andet, så kan du skrive til stine.schmidt@koege.dk
Børn under 12 år skal være i selskab med en voksen ved brug af Folkelab.
Udstyr i Folkelab
Udstyr i folkelab
3D‑printere
Ender 3 Pro
To 3D‑printere der kan anvendes til en lang række 3D‑projekter. Alt fra robotdele til små prototyper. Filer kan klargøres til print i slicerprogrammet Ultimaker Cura eller Orca Slicer, og modellering kan f.eks. laves i Tinkercad eller Freecad.
Bambu Lab A1 Mini
En kompakt og brugervenlig 3D‑printer med høj hastighed, automatisk kalibrering og mulighed for flerfarvet print via AMS lite. Filer klargøres i Bambu Studio.
Structure Scanner
3D‑scannere til modellering af objekter på størrelse med en colaflaske eller større. Der bruges Ipad-apps som Calibrator, Scanner og Structure til at lave modellerne.
PLA filament
Der er en lang række forskellige farver af PLA‑filament, der anvendes til 3D‑printerne, i 1,75 mm tykkelse.
Lasermaskine
- Creality Falcon A1 Pro
En kompakt laserskærer med graveringsområde på 305 × 381 mm, kompatibel med formater som JPEG, PNG, SVG, DXF m.fl. Der kan bruges software som LightBurn, LaserGRBL eller Falcon Design Space. Træfiner
Der kan graveres i træfiner i 3 mm tykkelse, som findes i Folkelab.
Programmering og kodning
Micro:bit
En lille programmerbar mikrocomputer med LED‑display, bevægelsessensor, kompas og Bluetooth. Den er velegnet til både spil, alarmer og kreative projekter. Kodning foregår via MakeCode eller Scratch.
Keyestudio 37‑i‑1 Starter Kit
Et udvidelsessæt med 37 sensorer, LED’er og knapper, der giver mange muligheder for avancerede micro:bit‑projekter.
Smarthome elektronik til micro:bit
Kit til projekter om smarte hjem, hvor man kan bygge alt fra vinduesåbnere til smarte ventilationsløsninger. Der medfølger guides og øvelser.
E‑tekstil‑sæt til micro:bit
Et sæt med LED’er, krokodillenæb og strømførende tråd, som gør det muligt at lave kreative elektronikprojekter i tekstiler.
MeArm – robotarm til micro:bit
En lærerig robotarm, der programmeres via micro:bit. Giver forståelse for industrirobotik og kodning.
Micro:Bot kit
Et simpelt robotkit baseret på servomotorer og en papæske, hvor man bygger chassiset selv. Programmering foregår via micro:bit og MakeCode.
Makey Makey
En controller, der kan lave næsten enhver genstand om til inputenhed. Kan kombineres med Scratch og bruges til kreative projekter.
Chibitronics
Et sæt til at lære om elektroniske kredsløb via kobbertape, maling og LED‑stickers.
LilyPad ProtoSnap Plus
Et e‑tekstil kit hvor elektronik kan sys ind i tøj. Kan programmeres med Arduino.
littleBits Gizmos & Gadgets
Elektronikmoduler i LEGO‑lignende format til prototyper med hjul, lys, motorer og sensorer.
Diverse elektronisk tilbehør
Folkelab har desuden et stort udvalg af hobby‑solceller, gearmotorer, batteriholdere og batterier til elektronikprojekter.
Grafisk produktion og design
Redsail RS720 skæreplotter
En skæreplotter til at udskære klistermærkefolie til skilte, decals og tekstiltryk.
Brother ScanNCut SDX900
En alsidig elektronisk skæremaskine til tekstilfolie, klistermærker og mere. Maskinen bruges med indbygget software i maskinen eller sammen med CanvasWorkspace.
Bærbar computer til skæreplotter
En bærbar med forudinstalleret software som Sure Cuts Alot til at klargøre filer til udskæring.
Skilte- og tekstilfolier
Ruller i mange farver, anvendt sammen med skæreplotteren. Derudover har Folkelab overføringsfolie, skrabere og værktøjer til udskæring.
Virtual reality (VR) og augmented reality (AR)
Pico 4
Fire alt‑i‑et VR‑headsets, der ikke kræver computer. Letvægtsdesign, egnet til længere sessioner.
Medier – lyd og billede
Zoom optager og podcastudstyr
Folkelab råder over et komplet sæt til mobil podcastoptagelse, bestående af Zoom optager med indbygget mikrofon og indgange til eksterne mikrofoner eller headsets, fire Samson Q2U‑mikrofoner med vindhætter, fire tripods, fire Samson headset samt SD‑kort. Udstyret giver mulighed for både mobil og stationær lydproduktion. Redigering kan foretages i Hindenburg.
Podcaster Pro fra Røde
En professionel podcastpult til optagelse med mulighed for jingles, online opkald og telefonforbindelse. Brugeren kan løbende justere lydniveauer under optagelsen. Redigering kan foretages i Hindenburg.
Materialer, priser og betaling
Herunder kan du læse om vilkår for at bruge værkstedet, maskiner, priser, osv.
3D print filament
Pris
0,50 kr. pr. gram (minimum 10 kr).
Filer
Vi modtager obj. .stl og .3mf til 3D print.
Bemærk
Gramforbruget vises i den slicer du bruger, f.eks. Ultimaker Cura eller Bambu Studio.
Brug af maskinen
Du skal have en introduktion til 3D printerne, før du kan bruge dem selvstændigt. Personalet eller frivillige kan hjælpe med opsætning, men du er selv ansvarlig for fil, printindstillinger og resultat.
Lasermaskine træfiner
Pris
3 mm birkefiner, 30 x 30 cm: 20 kr. pr. plade.
Materialer
Egne materialer må ikke anvendes i lasermaskinen, da materialer skal godkendes af Folkelab af hensyn til sikkerhed og ventilation.
Filer
Lasermaskinen accepterer .svg og .dxf.
Brug af maskinen
Introduktion fra personalet er påkrævet før brug.
Lasermaskinen må kun anvendes efter personalets anvisninger.
Tekstiltryk
Pris
1 kr. pr. løbende cm (minimum 10 kr).
Materialer
Du skal selv medbringe tekstiler.
Der kan trykkes på bomuld, kanvas og uld.
Der kan ikke trykkes på syntetiske materialer som nylon og polyester, da de ikke tåler varme godt.
Brug af udstyr
Personalet eller frivillige hjælper ved behov, men brugeren styrer selv design og placering af tryk.
Klistermærkefolie
Pris
1 kr. pr. løbende cm (minimum 10 kr).
Materialer
Du kan medbringe egne designs. Filer bør være vektorbaserede, f.eks. .svg.
Restmaterialer - gratis
Der findes kasser med restmaterialer til både tekstiltryk og klistermærkefolie. Disse rester kan bruges gratis for at reducere spild.
Betaling
Betaling foregår via MobilePay.
Brug koden 742653 og skriv folkelab i tekstfeltet.
MobilePay er den eneste betalingsmulighed.
Ansvar og vilkår
Adgang og åbningstider
Folkelab følger egne åbningstider, der kan ses på hjemmesiden. Brug af maskiner kræver, at der er personale eller frivillige til stede til at låse op, vejlede og godkende materialer.
Sikkerhed
Brug af maskiner sker efter personalets eller frivilliges anvisninger.
Brugeren skal følge de sikkerhedsprocedurer, der gælder for hver maskine.
Maskiner må ikke efterlades uden opsyn under drift, medmindre personalet vurderer det er forsvarligt (gælder især 3D printere).
Ansvar og vilkår
Folkelab yder ikke retur- eller reklamationsret på produkter fremstillet i værkstedet. Alt arbejde og al brug af materialer (både købte og medbragte) sker på eget ansvar.
Betaling skal foretages på forhånd for at undgå uafhentede produkter.